Adresseguide

1. Hvad en postadresse er
2. Delene i en adresse
3. Hvorfor adresser går galt
4. Normalisere og verificere: to forskellige ting
5. Hvad der skifter fra land til land
6. Koordinater og præcision
7. Hvad der sker med en fil
8. Adresser og dubletter
9. Ofte stillede spørgsmål

Hvad en postadresse er

En postadresse er vejen til en dør: landet, byen, vejen, nummeret på vejen og inde i bygningen opgangen eller lejligheden. Hver del indsnævrer den foregående. Derfor er en adresse ikke fri tekst: det er data med en struktur, og strukturen bestemmes af landets postvæsen, ikke af den, der skriver.

De nationale postvæsener udgiver en standard for opbygningen: linjernes rækkefølge, hvad der skrives med store bogstaver, hvor husnummeret står, hvordan man forkorter. At følge den er ikke pedanteri: sorteringscentrene læser adressen med maskiner, og en linje på det forkerte sted eller et generisk postnummer sender brevet på en ekstra tur eller retur.

Delene i en adresse

• Vej·en type (via, piazza, rue, straße, calle) og et navn. Typen kan stå før, efter eller sammenskrevet med navnet; navnet kan have partikler (»de la«, »van der«), der forbliver med lille bogstav, og forkortelser (»S.«, »G.«), der skal skrives ud.
• Husnummer·et nummer, nogle gange med et bogstav eller en tilføjelse (»7a«, »12/B«, »14-16«), i nogle byer med en farve (de røde numre i Genova og Firenze). Det står før eller efter vejen afhængigt af landet og må aldrig forveksles med opgangen, lejligheden eller etagen.
• Postnummer·identificerer et leveringskontor, ikke en by: de store byer har snesevis, og i nogle lande identificerer koden vejstrækningen eller den enkelte bygning. Det har en fast form pr. land: fem cifre, fire cifre og to bogstaver, to grupper med mellemrum eller bindestreg.
• By·kommunen, med store bogstaver og med sit officielle navn. Landsbyen, bydelen eller arrondissementet er en ekstra oplysning, ikke en kommune: de hører til på deres egen plads, og bynavnet forbliver kommunen.
• Provins eller region·hvor landet bruger den i adressen: provinskoden i Italien, staten i USA; i Tyskland, Frankrig eller Spanien skrives den ikke.
• Land·den sidste linje, med store bogstaver, på afsenderens sprog; præfikset foran postnummeret (D-, F-, CH-) er en forældet skik og fjernes.

Hvorfor adresser går galt

Adresser går galt, fordi mennesker skriver dem, i en fart, hver på sin måde. Fejlene er altid de samme, og de kan genkendes.

• Forkortelser: »v.«, »p.zza«, »str.«, »avda.«, »gt.«. Den, der skriver dem, forstår dem; det gør en maskine ikke, og to poster for samme person genkendes ikke.
• Generisk eller gammelt postnummer: 20100, 00100, en kode fra før en reform. Brevet ender på det forkerte kontor.
• Landsby i stedet for kommune, eller omvendt: det skrevne bynavn er en bydel, en indlemmet landsby, et industriområde, og kommunen er uklar.
• Ting på det forkerte sted: »c/o«, opgang, lejlighed, etage og bygningens navn inde i vejlinjen, som bliver ulæselig.
• By på et andet sprog: Rom for Roma, Lissabon for Lisboa, Prag for Praha. Postvæsenet i det land vil have den med sit eget navn.
• Rigtig vej, ikke-eksisterende nummer: fejlen, som ingen formregel kan se, og som kun adresseregistret kan afgøre.

Normalisere og verificere: to forskellige ting

At normalisere en adresse betyder at skrive den om i landets postform: postnummer i det rigtige format, forkortelser skrevet ud på det lokale sprog, store bogstaver efter skik og brug, husnummer dér, hvor det hører til, byen med sit lokale navn, og det, der ikke hører til, flyttet til sin egen plads. Det kan gøres for enhver adresse i verden, fordi formen er en regel.

At verificere en adresse betyder at tjekke den mod det nationale adresseregister: findes den vej i den kommune? findes det husnummer på den vej? hører det postnummer til? Det kan kun gøres dér, hvor registret er udgivet og i drift, og det tilføjer husnummerets koordinater. En adresse kan være normaliseret uden at være verificeret; resultatet siger altid, hvilken af de to der er gjort.

Én regel gælder for begge: hver ændring oplyses, og det, man ikke ved, opfinder man ikke. En adresse, der ikke kan rekonstrueres med sikkerhed, kommer ud med årsagen, ikke med en plausibel version.

Hvad der skifter fra land til land

Hvert land har sin egen grammatik. Landene med registret i drift, hver med sin side:

For de andre lande gælder landets postform: postnummer, forkortelser, store bogstaver, husnummer, landelinje. Listen vokser med registrene: alle lande.

Koordinater og præcision

En verificeret adresse har et punkt på kortet: husnummerets bredde- og længdegrad, taget fra det nationale register. Når det præcise nummer ikke findes, anslås punktet mellem nabonumrene på samme vej; mangler også det, falder det tilbage til vejens punkt eller kommunens centrum. Præcisionsfeltet siger altid, hvilket niveau der er nået — husnummer, interpoleret, vej, kommune — så den, der bruger koordinaterne, ved, hvor meget de kan stoles på.

Hvor det nationale register ikke udgiver et område, kan punktet komme fra OpenStreetMap: i så fald oplyses kilden, og krediteringen skal gengives, hvis koordinaterne offentliggøres.

Hvad der sker med en fil

En fil med adresser — kunder, donorer, medlemmer — er næsten altid beskidt på den måde, der er beskrevet ovenfor, og snavset ses ikke, før brevene kommer retur. Uploadet, som den er, kommer den tilbage med en ekstra kolonne for hvert rettet felt og en kolonne med resultatet: korrekt, ændret med hvad der er ændret, skal tjekkes med årsagen. De kolonner, der ikke har noget med det at gøre, forbliver urørte, i deres oprindelige rækkefølge.

Rækkerne, der skal tjekkes, er som regel få, og det er dem, ingen regel kan afgøre: en vej, der ikke findes i kommunen, et husnummer, der ikke eksisterer. Dér er der brug for et menneske, og resultatet stiller dem op på række. Hvordan filen forberedes, står på denne side.

Adresser og dubletter

Samme person på samme adresse, skrevet på to måder, er den mest almindelige dublet i en kontaktliste og den sværeste at se i et regneark: »v. Leopardi 4« og »Via Giacomo Leopardi, 4« er forskellige tekststrenge. At normalisere adresserne før sammenligningen får de to stavemåder til at falde sammen til samme form; for udenlandske adresser gør en sammenligningsnøgle samme arbejde på landets sprog (»350 Fifth Avenue« og »350 5th Ave« matcher).

Derefter ser sammenligningen på navnet — kælenavne, initialer, efternavn og fornavn byttet om, tastefejl — og på kontaktoplysningerne, og giver et sikkerhedsniveau for hver gruppe. Hvordan det virker, står under deduplikering.

Ofte stillede spørgsmål